Formålet med teambuilding er at fremme samarbejde og sammenhold. To hoveder tænker bedre end et, og fire hænder arbejder dobbelt så hurtigt som to. Vi kan ikke love at I bliver bedre til at samarbejde på baggrund af et arrangement. Men vi kan love jer et godt arrangement med positive minder, hvor I helt sikkert får prøvet kræfter med samarbejde på en anden måde end til dagligt.
Alle spillene er velegnede som en god fælles oplevelse. Er du særlig på jagt efter underholdende teambuilding, hvor vi kommer til jer, anbefaler vi spillene Drabsafdelingen, The Bank Job, Backpack Builders eller aktiviteterne Fægtning, Bueskydning eller Laser lerdueskydning. Ønsker I mere vægt og fokus på seriøs og lærende teambuilding anbefaler vi spillene Assistancemelding Drab, Inventor Lab, Verdensmål på spil og DILEMMA.
Skal I mødes virtuelt og med fokus på en underholdende oplevelse anbefaler vi The Vault, The Game Show og Operation Desert Survivors. Alle 3 spil er visuelle og der er meget interaktion mellem facilitatorer og deltagere.
De virtuelle krimispil Shadow Hotel og Flight #CB702 har en god balance mellem underholdning og det lærende element omkring samarbejde og kommunikation. I ICEBREAKERS bliver I i den grad klogere på hinanden. Global Goals Challenge og DILEMMA, bevæger sig over i mere (pro)aktiv læring, hvor tanke gøres til handling på en underholdende måde.
Teambuilding er for os et af de vigtigste parametre for tætte kollegarelationer, glade arbejdsdage og gode resultater. Har medarbejderne det godt med hinanden, er der respekt og opbakning blandt kollegerne, så bliver det bare sjovere at gå på arbejde.
Tætte kollegarelationer indebærer for os, at man kerer sig om hinanden og får nogle mere personlige snakke ved kaffemaskinen. At man kender hinanden på et andet plan end det arbejdsmæssige, og at man får nogle forskellige oplevelser sammen. Det gør, at samarbejdet flyder lettere, forståelsen for hinanden bliver større, og at “jeg” bliver til “vi”.
Glade arbejdsdage er de dage, hvor man får noget for hånden, men samtidigt også griner mindst én gang om dagen. Det er her, hvor de små sejre bliver fejret med en high five, hvor der er mulighed for at spare med en kollega, og hvor deltagerne til vores spil og aktiviteter får en god oplevelse - for først der, har vi også en god arbejdsdag.
Gode resultater skabes bedst i samspil med kolleger, samarbejdspartnere og kunder. For os er det bedste resultat, at vores deltagere får et smil på læben, er engagerede og får en god oplevelse med et af vores spil eller aktiviteter. Kan vi skabe et trygt rum for samarbejde, udvikling og sjov; så er målet nået og en god fællesskabsoplevelse skabt.
Teambuilding kan for nogle have en negativ klang og frembringe minder om akavede situationer, der føltes som spild af tid og gjorde medarbejderne ukomfortable. Sådan spiller klaveret ikke hos os. Vi har sat en dyd i, at alle bliver involveret og kan føle sig trygge i vores aktiviteter og spil.
I skal som deltagere have noget ud af at lave teambuilding, ellers er det ligegyldigt. Derfor er spillene nøje udviklet og afprøvet, så de giver jer optimale vilkår for en god og meningsfuld teambuilding, der matcher jeres ønsker for oplevelsen.
Der er mange forskellige udbytter af teambuilding, herunder ses nogle af dem:
Det korte afbræk til mødet:
Er der meget, I skal nå til jeres møder, har I måske blot behov for et kortere afbræk i arbejdsdagen. ICEBREAKERS er en gylden mulighed for at lære hinanden at kende på en utraditionel måde, der ikke tager meget af jeres tid; mens en hurtig omgang fægtning eller bueskydning kan give fornyet energi og en sejrsrus, der varer resten af dagen.
Fra 15-60 minutters varighed
Teambuilding - for en hel dag:
Hvis I har en hel dag til rådighed, er der både plads til et fagligt men også et mere underholdende indslag.
Eksempel på program:
10.30-12.30:
Krimispil med fokus på samarbejde, rollefordeling og fokus.
12.45-13.45:
Frokostpause
14.00-16.00:
Fysisk aktivitet med fokus på holdånd, udvikling og underholdning